Sygdommen Alkoholisme
Links:
Min vej ud af alkoholismens helvede
Miraklet skete i Anonyme Alkoholikere
Mit personlige forhold til AA's 12 trin
Links til andre hjemmesider for og om alkoholikere
Denne hjemmeside er oprettet på privat initiativ.
Anonyme Alkoholikere kan ikke drages til ansvar for indholdet.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du sende mig en mail ved at
trykke på ovenstående maillink.
|
|
Alkoholikere kunne i følge min fastlåste opfattelse også være dem, der hver dag stod i store flokke ved den lokale købmand, og gjorde livet utrygt for os, der skulle handle ind til livets opretholdelse eller det kunne være dem, der hver dag fandt vejen til den lokale bodega eller mødtes privat hos hinanden for at drikke.
Endelig kunne en alkoholiker være ham eller hende, der hver dag i årevis isolerede sig fuldstændigt fra omverdenen ved at lukke sig selv inde i sin bolig og drikke hjernen ud alene, gå i seng, når han eller hun ikke kunne drikke mere for at stå op igen og drikke videre alene.
En alkoholiker kunne da bestemt ikke være sådan et menneske som mig, der gjorde ALT for at opretholde livet og som minimum gjorde ALT for at passe mit arbejde, så jeg altid havde stoltheden over, at jeg stadig kunne passe mit arbejde - selv efter en voldsom nedtur efter endnu en druktur.
En alkoholiker var da heller ikke et sådan menneske, som mig, der "kun" drak alkohol, når jeg havde fri fra arbejde, havde ferie, havde meldt mig syg fra arbejde, når jeg ikke kunne holde mine kolleger ud mere eller når jeg endnu en gang havde fundet en kæreste, jeg kunne drikke sammen med og bildt mig selv ind, at nu havde jeg da endelig mødt mit livs store kærlighed.
Sidst, men ikke mindst, så var en alkoholiker da bestemt ikke sådan en som mig, der søgte psykologisk eller terapeutisk hjælp for at komme på rette kurs igen, hver gang mit liv var endt på menneskelig og økonomisk katastrofekurs efter endnu en druktur.
Efter jeg blev en del af Anonyme Alkoholikere (AA) har jeg godt nok mange gange måtte revidere mine fastlåste opfattelser af, hvad en alkoholiker er og ikke er.
For mig personligt betyder det at lide af sygdommen alkoholisme, at jeg fuldstændig mister kontrollen over mine tanker, ord og handlinger, så snart jeg sætter et glas alkohol for munden og drikker af det. Så snart jeg gør det, sker der en eller anden kemisk reaktion indeni mig, som gør, at jeg drikker videre - selvom jeg i mange, mange år har haft et inderligt ønske om aldrig at drikke mig fuld igen. Alkoholismens fysiske krav om at få mere alkohol tager simpelthen styringen og kontrollen over mig, og prøver jeg at tilbageerobre styringen og kontrollen over, hvor meget, jeg ønsker at drikke eller om jeg overhovedet ønsker at drikke, ender det altid med, at alkoholen får den totale magt over mig og får mig til at gøre de mest ydmygende, umoralske og grænseoverskridende ting. Ting, jeg slet ikke kunne finde på at gøre i ædru og moralsk sund tilstand.
Min alkoholismes fysiske krav om alkohol, fik mig også til at opsøge steder og mennesker, hvor jeg kunne drikke alkohol, og min alkoholisme besatte lynende hurtigt mine tanker, fordi lynende hurtigt kunne jeg bilde mig selv, at jeg var i det rette selskab og på det rigtige sted, så jeg kunne få mulighed for at smage lidt på livet, når det er allerbedst.
Jeg har bare 32 års erfaringer med, at det at drikke alkohol kun i korte glimt har givet mig den smule lykke, fred og kærlighed, jeg var så hungrende efter. Det endte altid helt galt for mig. Så jeg kan ikke mere søge mennesker og steder, hvor alkoholen er det primære formål med at være sammen, og hvor alkoholen derfor flyder i stride strømme. Jeg er i den inderste kerne af min væren i dag fuldstændig og indiskutabel overbevist om, at hvis jeg gør det, så er det blot et spørgsmål om tid om, hvornår min alkoholisme får magten over mig, bliver aktiv igen og jeg finder mig selv drikkende en eller form for alkohol - eller værre endnu - vågner op efter en gevaldig druktur, hvor jeg ikke husker, hvordan jeg kom til det sted, hvor jeg vågnede op, hvornår og hvordan jeg faldt i søvn, og hvad jeg havde foretaget mig.
Det ønsker jeg bare ikke skal ske i mit liv mere, så jeg holder mig i dag tæt til AA og til alle de kærlige og tolerante medalkoholikere, jeg har lært at kende i det fællesskab. Et fællesskab af mennesker, jeg i dag føler er min åndelige og omsorgsfulde familie. Vel at mærke en familie, der kun ønsker det allerbedste for mig og som ved, hvad sygdommen alkoholismen kan forårsage af ulyksaligheder, hvis jeg holder op med at leve mit liv i overensstemmelse med AA's 12 trin, 12 traditioner og 12 koncepter, og hvis jeg holder op med at komme i AA fællesskabet flere gange om ugen.
I AA flyder kærlighed og tolerance mod os selv og hinanden i stride strømme - i stedet for alkohol - og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg i dag har dette kraftfulde åndelige fællesskab at komme i - uanset, hvordan jeg har det.
Med et inderligt håb og ønske om at kunne medvirke til at udbrede kendskabet til sygdommen alkoholisme og hvem den kan ramme, har jeg fundet meget hjælp i "Myter og kendsgerninger om alkoholsygdommen", som du kan klikke dig ind på her:
Myter og kendsgerninger om alkoholsygdommen
Jeg har ikke selv været i døgnbehandling for min alkoholsygdom. Jeg kom ind i AA fra gaden, fordi jeg var så nedbrudt et menneske, at jeg bare ikke kunne vente på, at jeg fik bevilliget et behandlingsophold. Jeg havde brug for akut hjælp, og Gud være lovet, at jeg lever i et land, hvor AA er så udbredt, som det er.
AA blev min redning fra et dybt ensomt og ulykkeligt liv, hvor jeg ufrivilligt var blevet taget til fange af en sygdom, som jeg ikke vidste jeg havde, og som jeg ikke vidste ville ende med at tage livet af mig, hvis jeg ikke gjorde noget radikalt anderledes end jeg nogen sinde tidligere havde gjort for at finde en brugbar løsning på mit livs tilbagevendende problemer med at havne i alkoholismens ubarmhjertelige helvede.
Besøgende siden 2. april
2008